Evalueringer af skolens praksis
På Ballerup Ny Skole er kontinuerlig evaluering en naturlig del af vores hverdag og prioriteres højt.
Evaluering kan have vidt forskellige former og formål, men såvel evalueringen af det enkelte barns skolegang og trivsel, evalueringen af forløb i klasser og hold, evalueringen skolens samlede undervisningstilbud, samt evalueringen af skolens udviklingsmål er i fokus.
Evaluering det samlede undervisningstilbud og skolens fælles udviklingsmål:
Ledelsen beskriver, med udgangspunkt i skolens visioner og mål, årets gang og leverer en evaluering af skolens samlede undervisningstilbud og fælles udviklingsmål.
Dette sker i ”Årsberetningen”, som fremlægges på generalforsamlingen.
Evalueringen af forløb i klasser og hold:
Hvert år skriver lærerne årsplaner med mål og indhold af samtlige undervisningsforløb på skolen. Årsplanerne er tilgængelige på skolens intrasystem og evalueringen af de enkelte forløb opdateres hvert år af lærerne på en pædagogisk dag inden skoleårets udgang. På baggrund af evalueringen udarbejdes der, om nødvendigt, en plan for at nå de behov, som evalueringen har afdækket.
Særlige dage og uger
Lærerne evaluerer desuden alle forløb, som adskiller sig fra grundskemaet (lejrskoler, Uger På Tværs, teaterforløb, udflugter mv.). Evalueringen foregår på møder i teams, fagteams eller på møder med involvering af alle skolens pædagogiske medarbejdere.
Evaluering af det enkelte barns skolegang:
Elevernes arbejde evalueres i dagligdagen og i det daglige arbejde.
Evalueringen kan have såvel mundtlig- og dialogbaseret form som skriftlig form. Forældrene orienteres ofte i kontakten med elevens lærere, og en struktureret tilbagemelding gives minimum en gang årligt ved skole/hjem samtalen. Eleverne deltager i skole/hjem samtalerne helt eller delvist fra 1. klasse
Fra og med 8. klasse gives der karakterer fra 7 trins skalaen.